Om MacBruger

MacBruger

Om MacBruger

MacBruger er landets ældste og største forening for Mac brugere. Foreningen blev etableret i 1985. Foreningens formål er at give medlemmerne rum og mulighed for at udveksle erfaringer, lære nyt og hjælpe hinanden med tips og tricks til Mac computere og programmer. Vi har ca. 500 medlemmer fordelt over hele Danmark, samt nogle få medlemmer bosat i udlandet.

Aktiviteter

I foreningen MacBruger mødes vi et par gange om måneden, hvor vi udveksler erfaringer, hjælper hinanden med at blive bedre til at bruge vores Mac computere.

En gang om måneden holder vi en MacBruger Temaaften. Vi inviterer en oplægsholder person, som fortæller om sine erfaringer med Mac og de forskellige programmer. Vores månedlige MacSnak bruger vi til almindelig erfaringsudveksling og hygge. Til MacSnak møder vi hinanden uformelt, og har det fælles: Vi bruger alle sammen Mac. To gange om året holder vi en WorkShop, hvor en oplægsholder fortæller mere detaljeret om et bestemt program eller emne.

Der er en god stemning til MacSnak møderne, og mange små og store udfordringer med vores Macs bliver løst.

Foreningen MacBruger er et godt samlingssted for både nye og gamle Macbrugere.

DobbeltKlik - medlemsbladet

MacBruger udgiver et medlemsblad ”DobbeltKlik” to til tre gange om året. Medlemmerne får bladet tilsendt, og det bliver også lagt ud i et antal butikker, der sælger Mac computere.

DobbeltKlik kan bl.a. indeholde artikler om hardware og software, iPod, iPhone, iPad og andre Apple produkter. Artiklerne skrives af medlemmerne m.fl.

Kontingent til foreningen MacBruger

Det koster 200,00 kr. om året at være medlem af foreningen MacBruger. Kontingentet følger kalenderåret.
Et medlemskab giver dig adgang til vores arrangementer og Danmarks største netværk af MacBrugere. Derudover får du medlemsbladet ”DobbeltKlik”, og du kan også bruge de rabataftaler med forskellige butikker, når du skal købe Apple-produkter.

Et husstandsmedlemskab koster 300,00 kr. pr. år og indeholder medlemskab for to voksne, samt hjemmeboende børn under 18 år.

Bliv medlem

Hvis du vil være medlem af foreningen MacBruger, så gå til Bliv medlem af MacBruger for at få mere information om indmeldelse i MacBruger.

Du kan også kontakte foreningens kasserer Ove Jensen på e-mail.